Hos TripleA har vi i 2023 i samarbejde med Bureau Veritas arbejdet målrettet på en PEF-rapport om virksomhedens miljøpåvirkning. Dette arbejde er afsluttet og vi har nu modtaget den endelige rapport, hvor verificerede CO2 udledninger for vort hovedprodukt AX3 Digest i både GMO og NON GMO varianter fremgår.
Data bekræfter vores formodning om at CO2 aftrykket for AX3 Digest ligger markant under de tabelværdier, der typisk bruges i branchen for konventionelle sojaproteinkoncentrater. Dertil kommer at AX3 Digest med et proteinindhold på hele 68% og en meget høj fordøjelighed vil have et endnu lavere aftryk end konkurrerende produkter.
Fra begyndelsen har TripleA haft et stærkt fokus på at undgå spild og optimere energieffektiviteten. Vi har kontinuerligt forbedret vores produktionsprocesser, hvilket i løbet af de seneste 10 år har resulteret i en betydelig reduktion af vores energiforbrug. Vi er nu i gang med en dybdegående gennemgang af alle data i den omfattende rapport for at identificere nye tiltag, der kan bidrage til yderligere at reducere TripleA klimaftryk i fremtiden.
Du finder CO2 aftrykket på databladet her: https://triple-a.dk/ax3/material-data-sheet/
For yderligere information kontakt:
R&D chef Marianne Madsen – mhm@triple-a.dk
Om TripleA: TripleA producerer og sælger et unikt sojaproteinkoncentrat der anbefales til startfodring af kyllinger og fravænningsgrise. Se www.triple-a.dk for yderligere information