Nyheder

Proteiner giver sunde besætninger

Hornsyld Købmandsgaard A/S og Nielsen & Smith A/S præsenterer en række AX3 produkter på NutriFair

Bedre sundhed, vækst og velfærd i besætningen er nogle af gevinsterne ved at anvende husdyrfoder, der indeholder protein-koncentratet AX3.

- Vi oplever en meget stor interesse fra husdyrproducenters side for AX3-produkter, og vi ser rigtigt gode resultater på foder, der indeholder de nye proteiner, fremhæver salgsdirektør Henrik Hedegaard, Hornsyld Købmandsgaard A/S.



På fagmessen NutriFair i Fredericia den 15. og 16. januar 2020 præsenterer virksomheden på sin stand en række foderprodukter til smågrise, og fjerkræ indeholdende de nye banebrydende og efterspurgte proteinkoncentrater.

- Der er tale om et meget letfordøjeligt protein, som sikrer en skånsom overgang i fravænningsperioden for smågrise, og som også har en meget gavnlig effekt hos fjerkræ. Det bruges som råvare til dyr, der kræver et nænsomt og letfordøjeligt foder. Vi anvender produktet i startfoder, hvor det bl.a. kan erstatte fiskemel og andre højværdiprodukter som et rigtigt godt alternativ. 

Stor interesse 
Hornsyld Købmandsgaard A/S oplever en stigende interesse for produktet, det gælder både direkte fra landmændenes side samt fra andre grovvarefirmaer, der anvender det i deres foderblandinger. Produktet sælges både på hjemmemarkedet og eksporteres til en række lande.

AX3 kommer fra virksomheden Triple A A/S i Hornsyld, som Hornsyld Købmandsgaard står bag. Her produceres de nye proteinkoncentrater til husdyrfoder, som skaber basis for højere trivsel og sundhed i besætningerne. Virksomheden udvinder proteiner fra bælgplanter, og via en højteknologisk proces gøres proteinerne tilgængelige.

Henrik Hedegaard fremhæver, at der ved brug af produkterne også er tale om en reduktion i besætningens miljøbelastning.

- Tiden nærmer sig, hvor zink skal udfases, og vi kan i den forbindelse byde ind med en række interessante produkter som erstatning, påpeger han. 

Et godt mødested

Hornsyld Købmandsgaard vil på husdyr-fagmessen være repræsenteret med fagfolk inden for svin, fjerkræ samt kvæg, og der bliver også mulighed for at møde medarbejdere, der arbejder med planteavl, både konventionelt og økologisk. Medarbejdere fra Triple A vil også være at træffe på standen.

-NutriFair er et godt sted for os at møde de professionelle husdyrproducenter, og vi ser frem til at få en god snak over en kop kaffe med både nuværende og kommende nye kunder, siger Henrik Hedegaard.
 

Information

HORNSYLD KØBMANDSGAARD A/S

Nørregade 28
8783 Hornsyld

Tlf: 75 68 73 00

Mail: post@hk-hornsyld.dk
Cvr: 45 52 08 11