Igen i år deltager Hornsyld Købmandsgaard på Horsens Dyrskue og Madmarked.
Det finder sted den 14.-15. juni og vores friske team af medarbejdere står klar til at tage godt imod gæster og fortælle, hvad vi kan hjælpe med. Herunder bl.a.:
• Grovvarer – foder til dine dyr
• Foderplaner til dine heste
• Gødning, sædekorn og græsfrø
• Køb af dit korn
• Økologi
• Skadedyrsbekæmpelse
• Energi – træpiller, briketter og olie
Dyrskuet har snart 150 år på bagen, og man kan stadig møde de flotte dyr og store maskiner. Men i år kommer der også et stort nyt madmarked og børneområde på skuet. Her kan man bl.a. opleve lokale råvarer i gårdbutikteltet samt spændende madformidling med store og små fødevarer-aktører på madmarkedet. For de yngste gæster er der mulighed for at boltre sig med sjove og lærerige aktiviteter på det nye børneområde.