Der er masser at komme efter for de heste- og ridesportsinteresseret, når den årlige messe ”Hest & Rytter” løber af stablen i Messecenter Herning i forbindelse med Dansk Varmblods Hingstekåring.
Hornsyld Købmandsgaard A/S er blandt de ca. 300 udstillere på messen, der finder sted fra
torsdag den 7. marts kl. 9.00 til søndag den 10. marts kl. 17.00.
- Vi møder rigtigt mange hesteinteresserede mennesker på messen, som kigger forbi vores stand og ser, hvad vi kan tilbyde. For os er det et vigtigt sted at være med, fordi vi får lejlighed til at vise og fortælle om vores produkter, siger Jeanet S. Petersen.
3 af hallerne er fyldt med rideudstyr, hvor du kan finde alt til både hesten og rytteren uanset om du går efter de dyreste mærkevarer eller de gode tilbud
De 2 andre haller henvender sig til den professionelle del af branchen og har et bredt udvalg af staldinventar, trailere, foder etc.
Det samlede arrangement trækker hvert år mere end 55.000 besøgende.
Dansk Varmblods hingstekåring er Nordeuropas største hestearrangement, som er blevet en tradition for hestefolk, både professionelt og på hobby- og fritidsplan.
På messen præsentere vi blandt andet 2 nye produkter
MØLLERENS NYE MÜSLIFODER - med lavt indhold af stivelse og sukker NATUR MÜSLI Natur Müsli er til hesten hvor der ønskes en lav udfodringsmængde og et lavt indhold af stivelse og sukker. Natur Müsli er et balanceret foder, som kan anvendes uanset om hesten er i let arbejde eller skal præstere på højt niveau.
|
WESERLAND MASH KORNFRI I Weserland Mash er det sædvanlige korn- og hvedeklid undgået og erstattet af fordøjelsesfremmende naturlige råvarer.
|