I Danmark har Hornsyld Købmandsgaard importen af det tyske Eggersmann Hestefoder og hvad er så åsragen til det?
Hornsyld Købmandsgaard A/S producerer selv pillefoder til heste, hvor Eggersmann er specialister i produktion af müsli foderblandinger. Derfor indgik Eggersmann og Hornsyld Købmandsgaard allerede i 2003 en aftale om, at Hornsyld Købmandsgaard stod for salget af Eggersmann i Danmark.
Siden start har Eggersmann Hestefoderet udviklet sig meget, ligesom kravene fra hesteejerne er blevet højere og højere.
Både Eggersmann og Hornsyld Købmandsgaard A/S er gamle privatejede firmaer med stor erfaring, så på den måde passer forretningerne godt sammen.
Stærke tratitioner
Hornsyld Købmandsgaard A/S er en af de få private grovvareforretninger, der er tilbage i Danmark. En familievirksomhed med stærke traditioner og med en kultur og historie, som fortsat præger den daglige drift.
Forretningen blev etableret under beskedne former, som en blandet landhandel i 1932 af Jørgen Jepsen Senior.
I 2022 kunne vi i Hornsyld Købmandsgaard fejre 90 års jubilæum og man kan stadig glædes over, at virksomheden bærer præg af vækst, udvikling og nye forretningsområder.
Det gode købmandskab er stadig højt prioriteret og anses som en hædersbetegnelse og noget, man skal være stolt af i firmaet
Møllerens
Hornsyld Købmandsgaard A/S sælger foder både til det professionelle landbrug og til fritidsdyr. Alle produkter til fritidsdyr sælges under brandet Møllerens.
Møllerens produkter er blandt de mest solgte indenfor dyrefoder og består af en lang række færdige foderblandinger til heste, grise, køer, får, hunde, katte, fugle og fjerkræ.
Grundlaget for Møllerens er mange års erfaringer med produktion og salg af foder til det professionelle landbrug til fritidslandmænd og til private husdyrholdere med sans for kvalitet og lyst til aktiv fritid.
Hornsyld Købmandsgaard A/S har leveret kvalitetsprodukter i mere end 90 år og er i konstant udvikling med nye produkter og ny teknologi. Der lægges stor vægt på troværdighed, ærlighed og høj service.
Både Eggersmann hestefoder og Møllerens bliver solgt i et forhandlernet i hele Danmark. Se forhandlere
Eggersmann
Firmaet Eggersmann er fra 1935. Dengang lå produktionen lige som i Hornsyld Købmandsgaard på de klassiske formalede produkter.
Den nuværende ejer af Eggersmann er 3. generation af selskabet.
I begyndelsen af 70‘erne opførte Eggersmann en fabrik til kraftfoder, hvor tradition for at producere topkvalitet foder til husdyr blev startet. Sønnen af grundlæggeren og administrerende direktør – ved navn Heinrich Eggersmann - var altid på udkig efter nye ideer og muligheder, for at udnytte denne nye fabrik optimalt. Her faldt hans opmærksomhed naturligt på heste.
Hestene udviklede sig fra at være trofaste „arbejdskolleger“ anvendt til arbejde i marken og transport, til mere og mere at blive brugt som fritids- og hobbydyr, og dermed ændredes
måden at holde heste på. Derfor blev grundforskning i hesteernæring iværksat, og spisevaner for dyr har naturligvis ændret sig over tid.
Omdannelsen af Eggersmann til en specialist i hestefoder fandt sted 1972. Her blev Eggersmann som den eneste licenstager i Tyskland for det berømte britiske hestefodermærke Spillers. Samtidigt får Eggersmann udviklet og markedsført de første af deres egne foderblandinger.
I dag producerer Eggersmann udelukkende sine egne blandinger og tilskudsprodukter og sortimentet er blevet til et stort sortiment af høj kvalitetsprodukter.
Eggersmann og Hornsyld Købmandsgaard arbejder under de samme værdier og de 2 brands passer fantastisk godt sammen.
I dag produceres Møllerens pille foderblaninger på vores fabrikker i Danmark hvor Møllerens müsliblandinger produceres hos Eggersmann i Rindeln.