I den tid hvor sne og frost lukker for naturens spisekammer flokkes fuglene om vore foderpladser. Vinteren er særlig hård ved småfuglene, hvilket skyldes, at små dyr har et forholdsvis større varmetab end store dyr.
Det er ikke svært at fodre vilde fugle, da fuglene simpelthen vælger det de har mest brug for.
Frø-ædere som bogfinker og grønirisker holder sig mest til korn og frø, mens mejserne koncentrerer sig om de fedt- og olieholdige solsikkefrø. Det er navnlig næbbets form og størrelse, der er afgørende for, hvilken type frø den enkelte fugl kan behandle og dermed udnytte på den mest effektive måde. Dvs., at små fugle som hovedregel skal have små frø. |
Fugleblandinger med store andele af korn vil blot give meget spil. Korn tiltrækker især spurve, duer, fasaner og kragefugle. Jordnødder og mejsekugler tiltrækker flagspætter og mejser.
Madrester som kogte kartofler og ris kan sagtens anvendes på foderpladsen, men der er ”risiko” for, at den type foder bl.a. tiltrækker kragefugle og måger.
Især om vinteren gælder det om at vælge en vildtfugleblanding af høj kvalitet, da de vilde fugle her har brug for meget energi for ikke at blive afkræftede.
Det er vigtigt at være opmærksom på, at ønsker man mange fugle og fugle hele året rundt, skal de også fodres hele året. Vildtfugle kender deres foderplads.
Møllerens Dyrefoder tilbyder en Vildtfugleblanding med 6 slags frø, hvoraf en stor del er knækket majs, som har et højt energiindhold.
Placering af foderbrættet
Udformning af foderhuset
Vand til maden