Økonomielev

Er du en haj til tal med lyst til at blive Økonomielev?

Hornsyld Købmandsgaard handler med foderstoffer samt andre varer til landbruget og står klar med en spændende elevplads i Hornsyld.

Du får en udfordrende og afvekslende elevplads i en dynamisk og alsidig virksomhed. Der er garanti for faglig og personlig udvikling samt gode muligheder for at præge din arbejdsdag og uddannelse. Du bliver en del af en Økonomiafdeling med i alt 12 medarbejdere, inkl. tre IT-specialister. Vi giver dig en grundig oplæring og i takt med din udvikling, vil du få selvstændigt ansvar for flere arbejdsopgaver. Vi har en uformel og god tone og vægter humor samt hjælpsomhed højt i dagligdagen.

Dine opgaver bliver bl.a.:

  • Kreditorhåndtering: fakturabehandling, bogføring og betaling af leverandørfakturaer 
  • Debitorhåndtering: bogfører indbetalinger, følge op på forfaldne tilgodehavender og fakturering 
  • Momsbehandling: korrekt moms-kontering og afregning af moms 
  • Afstemningsopgaver
  • Måneds- og årsregnskaber: deltage i processen omkring udarbejdelse af regnskaber 
  • Forefaldende bogføringsopgaver: kassebilag og omposteringer
  • Hjælp med pasning af telefoner samt andet forefaldende arbejde
  • Du vil også få kendskab til virksomhedens andre afdelinger via ”udstationering” i disse

Du vil i løbet af kort tid få mulighed for selvstændigt at varetage nogle arbejdsopgaver. 

Din adgangsbillet til jobbet:

  • Du har bestået HHX/STX (gerne med relevant studieretning/valgfag/tillægsfag) 
  • Du har en god tal- og regnskabsmæssig forståelse samt har overblik og ordenssans
  • Du har flair for IT og god erfaring med MS Office pakken, særligt Excel 
  • Du har gode samarbejdsevner og indgår nemt i et team 
  • Du har en positiv indstilling, skaber gode relationer og er engageret
  • Du har et godt drive, en høj arbejdsmoral, god mødedisciplin og er omstillingsparat

Tiltrædelse efter nærmere aftale.

Ansøg nu – vi glæder os til at få dig på holdet:  

Din ansøgning, CV samt øvrige relevante dokumenter/uddannelsesbeviser sendes til job@hk-hornsyld.dk. Mærk din ansøgning med ”Økonomielev” samt dit navn. Bemærk, at dit ansøgningsmateriale ikke må indeholde dit cpr.nr., helbredsoplysninger eller andre personfølsomme oplysninger.

Ansøg straks, da vi vurderer ansøgningerne løbende.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Kenneth Blaabjerg på tlf. 25 27 73 71.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Få et indblik i hverdagen som økonomielev i Hornsyld Købmandsgaard

 

Om virksomheden:

Hornsyld Købmandsgaard er en familieejet virksomhed, der blev grundlagt i 1932. Købmandsgaarden arbejder inden for forretningsområderne: grovvarer, energi, ingredienser til dyrefoder, byggematerialer og byggeri. Den samlede koncernomsætning udgør godt 3 mia. kr. Vi er 200 engagerede medarbejdere i Købmandsgaarden.

HORNSYLD KØBMANDSGAARD A/S

Nørregade 28
8783 Hornsyld

Tlf: 75 68 73 00

Mail: post@hk-hornsyld.dk
Cvr: 45 52 08 11