hestens arbejds niveau

Hvor hårdt arbejder din hest? For at vide hvordan din hest skal fodres er det nødvendigt at vide hvor meget og hvordan den trænes. Hvis du lige som mange andre har svært ved at vurdere din hests arbejdsniveau kan du følge nedenstående vejledning

Vedligehold
Ikke i træning – gælder også hopper i fol de første 7 måneder hvis de ikke rides/trænes.

Vedligehold/let arbejde
Baneridning/turridning et par gange om ugen af ½-1 times varighed pr. gang . Primært skridt og trav.

Let arbejde
Baneridning/turridning 4-6 gange om ugen af 1-1½ times varighed pr. gang. Herunder trav- og galoparbejde samt let dressur og/eller springning.

Let/moderat arbejde
Baneridning/turridning ca. 6 gange om ugen af op til 2 timers varighed pr. gang. Herunder dressur/springning og turridning i trav og galop. Ridning på L-niveau.

Moderat arbejde
Baneridning ca. 6 gange om ugen af op til 2 timers varighed pr. gang – primært trav og galop. Herunder dressur, springning, military, køreheste og distance. Ridning på M-niveau.

Hårdt arbejde
Ridning/kørsel/løb ca. 6 gange om ugen – primært trav og galop. Herunder væddeløb, military på højt niveau, køreheste på højt niveau, langdistance.

HORNSYLD KØBMANDSGAARD A/S

Nørregade 28
8783 Hornsyld

Tlf: 75 68 73 00

Mail: post@hk-hornsyld.dk
Cvr: 45 52 08 11