Katte

Katte har ligesom hunde brug for et foder, der er tilpasset alder og aktivitetsniveau. En killing har brug for flere næringsstoffer end en voksen kat , ligesom en gammel rolig kat skal have mindre end en ung aktiv kat.
Da mange katte er steriliseret, skal man være opmærksom på, at foderet til disse katte skal have et lavt magnesium indhold. For meget magnesium øger risikoen for urinvejslidelser, og steriliserede
katte er mere disponerede for denne lidelse.

Tag også højde for, om det er en indekat eller en udekat. Udekatte bevæger sig mere end indekatte og kræver derved et mere energirigt foder. Ligeledes er der stor forskel på kattes pels. En lang
kraftig pels kræver mere energi end en kort pels.
Katte elsker et knasende foder, undlad derfor at tilsætte vand til foderet.

Møllerens Kattefoder
Møllerens kattefoder er et fuldfoder til alle voksne katte uanset aktivitetsniveau og race. Ingredienserne er omhyggeligt udvalgt af sunde råvarer, således at katten vil få dækket sit optimale behov. Møllerens kattefoder har et lavt magnesiumindhold og er tilsat ekstra taurin.

Ormekur og loppemiddel til hunde og katte:
Orm og lopper kan give ubehag for både hunde, katte og mennesker, hvis de ikke behandles korrekt.
Orm nedsætter dyrenes foderoptagelse og ofte bliver de tynde. Ormekur fås både i pilleform og som pipette der kan dryppes i nakken. Ormekur kan være aktuel at anvende fra katten er 2 uger og hunden 8 dage gammel. Dosering og behandlingshyppighed varierer alt afhængig af hundens størrelse og produktets art. Se på emballagen.

Kæledyr får lopper på et eller andet tidspunkt. Lopper kan ses på dyret ved at det kløer, bider sig og ryster på hovedet. Lopper kan behandles med tabletter eller pipetter som dryppes på huden.
HUSK! spørg dyrlægen ved den mindste tvivl.

Information

HORNSYLD KØBMANDSGAARD A/S

Nørregade 28
8783 Hornsyld
Tlf: 75 68 73 00
Direkte tlf. Trælasten: 75 68 77 22
Fax: 75 68 76 41
Mail: post@hk-hornsyld.dk
Cvr: 45 52 08 11