På Rugballegaard ved Bjerringbro er der ikke meget tilfældigt over noget som helst. Her er 30-årige Simon Rehder Sørensen ved at overtage kompagnonen Jens Bøgilds bedrift. De to har skruet en smågriseproduktion sammen, hvor både økonomi, management og foderstrategi er strammet til. Resultatet er en produktion med lavt foderforbrug, lav dødelighed og zinkfri fravænning uden maveproblemer.
Den relativt unge men særdeles driftige landmand Simon Rehder Sørensen er en mand, der sætter pris på systemer, effektivitet og resultater. Intet er overladt til tilfældighederne på den bedrift, han så småt er ved at overtage fra sin kompagnon Jens Bøgild.
Han kombinerer sin landbrugsfaglighed med driftsøkonomisk indsigt og interesse. Med en uddannelse som produktionsleder, erfaring som driftsleder i både mindre og store besætninger – og med et tidligere job som ekstern rådgiver for banker – ved Simon godt, hvordan han selv vil have tingene gjort.
”Vi har en meget effektiv økonomi, og hvis vi ændrer noget, så skal vi vide, at vi tjener penge på det. Hvis jeg smider noget mere protein i foderet, skal jeg ikke kun se grisene vokse, men også økonomien. Tingene skal give noget på bunden,” fortæller Simon Rehder Sørensen om sin besætning.
Dansk genetik er udgangspunkt for eksport
På Rugballegaard passer Simon og sine 9 medarbejdere 2250 søer, der laver 83.000 smågrise af klassisk dansk genetik til eksport. De laver 2500 polte til egen avl. Dertil har de en slagtesvinestald, der laver 5.000 grise, som primært bruges til at gøre de grise færdige, der ikke egner sig til eksport. Det er en effektiv produktion, fordi alt er sat i system. Alle gør tingene ens, så man altid kan dække ind for hinanden.
”Jeg er selv igennem staldene to gange om ugen, minutiøst. Jeg skal se hver eneste sti. Jeg er meget struktureret – så vi prøver at sætte en linje, og så må vi se, hvordan det fungerer og så justere på ét parameter, hvis det ikke virker,” siger Simon Rehder Sørensen og fortætter:
”Alle grise bliver mærket op på den samme måde, så alle ved, hvad beskederne betyder. Der skal være fuld gennemsigtighed. Det gør, at vi kan tage de fleste ind i stalden og lære dem op. Det skal være sådan, at vi nemt kan tage over for hinanden, fordi vi ved, hvordan vi gør tingene.”
Ændringer skal ske, før kravene kommer
Simon har dertil en filosofi når der varsles ændringer: Når ny lovgivning bliver annonceret, skal de have lært at kravle – inden det bliver nødvendigt. Når reglerne så træder i kraft, er de klar til at løbe, mens alle andre først skal lære at gå.
”Hvis man venter til skæringsdatoen, står man ude på kanten uden bremser,” siger Simon Rehder.
Det er også en af grundene til, at de på Rugballegaard trænede i zinkfri-fodring længe før, det blev nødvendigt. På den måde vidste de, hvad der ventede dem. Og et af de midler, der hjalp dem på vej, var foderproteinet AX3 fra TripleA.
”Vi prøvede AX3 af – og vi havde en konservativ rådgiver. Han sagde, at vi ikke skulle investere i noget, der ikke giver mening. Og da han have set de tests, der kom på AX3, så var det den vej, vi begyndte at gå. Det var i forbindelse med zinkfri fravænning. Det begyndte vi på tre år før lovgivningen kom,” fortæller Simon Rehder Sørensen.
AX3 er et højtoptageligt sojaprotein, der er kendetegnet ved at være 97 procent fordøjeligt med hurtig omsætning i maven. Dertil har den en meget lave syrebindingskapacitet, der betyder at produktet ikke er hårdt for smågrisenes maver.
”Vi bruger det i fravænningsblandingen lige efter fravænning og i blanding 2, hvor der også tilsættes ren soja. Mange ville nøjes med at bruge sådan et produkt i den første blanding, men vi bruger det i to. Det giver en rolig overgang til den lidt 'hårdere' soja. Formalingsgraden af vores foder er dertil en anelse grovere, end mange ville gøre – det hjælper også maven. Det har haft stor betydning for diarréproblemerne: Vi har i praksis ingen diarré,” fortæller Simon Rehder Sørensen og fortsætter:
”AX3 er en vigtig brik i det puslespil, vi har lagt. Den letfordøjelige proteinprofil og måden, vi bruger det i to blandinger, gør, at vi kan køre zinkfrit og stadig holde styr på både diarré og foderforbrug. Det virker godt i et stramt styret setup,” understreger han.
Alt skal kunne måles – også på bundlinjen
Simon Rehder Sørensen piller ikke ved det, han ved virker. Og han laver ikke ændringer, uden der er behov eller udsigt til store forbedringer. Der skal kun rykkes med én parameter ad gangen – og resultatet skal være markant på bundlinjen.
”Hvis der kommer et andet produkt, hvor fordøjeligheden er bedre, så vil vi prøve det af. Men effekten skal kunne måles. Vi vil gerne bruge så lidt foder som muligt – det er en af de parametre, hvor du virkelig kan spare penge. Og der ligger vi lavt med 1,4 foderenheder pr. kilo tilvækst,” fortæller Simon Rehder Sørensen.
Den hemmelige ingrediens i Simon Rehders Sørensen succes er dog utvivlsomt hans management. Noget han aldrig bliver færdig med, og som hele tiden kan udvikles – men et skridt ad gangen.
”Vi er ved at få sat vejekameraer op. Og ellers kører vi kontrolvejninger for at se, hvad vi får af tilvækst. Det tager lang tid – men det er vigtigt, at vi får det på plads. Alt performer, hvis du anvender det rigtigt – har du styr på dit management, så kan du måle på, hvad du skal bruge. Om det er plasma eller AX3,” slutter Simon Rehder Sørensen.
