Orientering til Hornsyld-borgere


Kære Hornsyld-borger!


Proteinfabrikken Triple A  A/S er en nyudviklet fødevarevirksomhed  beliggende Bjørnkærvej 16 Hornsyld.  Fabrikken er stadig under indkøring. Der er på nuværende tidspunkt skabt 17 nye arbejdspladser i Hornsyld, og der er produceret ca. 4.000 ton soyaprodukter. Triple A producerer på et nyudviklet patent fra Københavns Universitet. 

Vi kan nu efter mange udfordringer konstatere, at der er meget langt fra laboratorium til færdig fabrik.  Vi er en miljøbevidst virksomhed, men desværre har vi med mellemrum problemer med lugtgener i nærområdet. Det beklager vi naturligvis, og vi arbejder målbevidst på at ændre dette.

Der er fokus på at forbedre processen, så vi kan undgå lugt problemer. En sådan udvikling kræver desværre tid, hvor de forskellige procestrin skal forbedres. For at afhjælpe dele af problemet, har vi netop investeret i at hæve afkastet (skorsten) på vore tørrerier – det forventes at hjælpe, men dog desværre ikke nok.

Vi er i dialog med Miljøstyrelsen i Aarhus, der er tilsynsmyndighed for virksomheden.  MIljøstyrelsens fokus har sammenfald med vore interesser om at fjerne lugten under processen modsat at opføre en meget høj skorsten for at fortynde lugten. Vi har godkendt og igangsat konkrete investeringer for at nå de opstillede mål for vores produktion, men desværre tager det TID.

Vi håber på Hornsyld-borgernes forståelse for vore problemer, vi beklager og vi arbejder målrettet på at løse denne opgave.

Er der Hornsyld-borgere, der ønsker en nærmere orientering om vore udfordringer, er alle velkommen fredag 31.oktober kl. 15.00-17.00 på Bjørnkærvej 16, hvor vore medarbejdere vil forklare og besvare spørgsmål.

Vi ønsker naturligvis med Triple A som øvrige aktiviteter under Hornsyld Købmandsgaard at have et godt forhold til myndigheder og byens indbyggere.

Med venlig  hilsen

Triple A  A/S


Lars Christensen

lc@hk-hornsyld.dk – 7214 7000

HORNSYLD KØBMANDSGAARD A/S

Nørregade 28
8783 Hornsyld

Tlf: 75 68 73 00

Mail: post@hk-hornsyld.dk
Cvr: 45 52 08 11