Mød os på Hest og Rytter 2015

Der er masser at komme efter for de heste- og ridesportsinteresseret, når den årlige messe ”Hest & Rytter” løber af stablen i Messecenter Herning i forbindelse med Dansk Varmblods Hingstekåring.

Hornsyld Købmandsgaard A/S er blandt de ca. 250 udstillere på messen, der finder sted fra torsdag den 5. marts kl. 15.00 til søndag den 8. marts kl. 17.00.

- Vi møder rigtigt mange hesteinteresserede mennesker på messen, som kigger forbi vores stand og ser, hvad vi kan tilbyde. For os er det et vigtigt sted at være med, fordi vi får lejlighed til at vise og fortælle om vores produkter, siger Jeanet S. Petersen.

Det samlede arrangement trækker hvert år mere end 50.000 besøgende.

Dansk Varmblods hingstekåring er Nordeuropas største hestearrangement, som er blevet en tradition for hestefolk, både professionelt og på hobby- og fritidsplan.  Messen med udstyr er blevet en vigtig del af det samlede arrangement, og udstillerne fylder fire haller med rideudstyr og tilbehør samt staldinventar, trailere, biler m.m.

Kornfrit produkt

Hornsyld Købmandsgaard A/S præsenterer et bredt sortiment af Møllerens Hestefoder samt af forskellige produkter fra det tyske firma Eggersmann, som HK har import af.

- Vi har bl.a. fokus på et nyt specialprodukt, Struktur-Kornfri, som er udviklet til fodring af følsomme heste, der døjer med stofskiftesygdommen og tendens til forfangenhed, siger Jeanet S. Petersen.

Foderet har et lavt indhold af stivelse og sukker og virker derfor aflastende på stofskiftet, og det høje niveau af råfibre giver også en god effekt på hestens sundhed. Det kan med fordel anvendes til at reducere mængden af kraftfoder.

Bygger ridehaller

HK Haller er også med på standen på ”Hest & Rytter”.

- Vi er klar med information om byggeri af ridehaller, og vi kan fortælle de besøgende om, hvad der skal til og hvordan vi kan samarbejde omkring planlægningen og byggeriet, siger bygningskonstruktør Jonas Johansen, HK Haller.

- Vi vil gerne signalere til hestefolket, at vi har en ekspertise inden for dette felt, og derfor er det vigtigt for os at være med på messen, siger Jonas Johansen, der også er klar til at informere og fortælle om byggeri af hestestalde, maskinhaller og lignende på messen.

Læs mere om messen på www.hestogrytter.dk

Information

HORNSYLD KØBMANDSGAARD A/S

Nørregade 28
8783 Hornsyld
Tlf: 75 68 73 00
Direkte tlf. Trælasten: 75 68 77 22
Fax: 75 68 76 41
Mail: post@hk-hornsyld.dk
Cvr: 45 52 08 11