Foderaften Ry

Interessen var stor, da XL Byg Ry Tømmerhandel holdt foderaften for hestefolk

- Hestefoder, det kan vi også og vi er parat med rådgivning og kan tilbyde et bredt sortiment.
Det budskab ville XL Byg Ry Tømmerhandel gerne have ud, og derfor holdt de en foderaften for hestefolk den 15. januar.

- Vi har forhandlet hestefoder lige siden vi blev overtaget af Hornsyld Købmandsgaard A/S i 2012, og vi har en masse godt at tilbyde på området. Men vi vil gerne have budskabet længere ud til de mange hestefolk, der er her i Ry-området, siger Rikke Hansen, der arbejder i forretningen og er med i en fodergruppe, der netop er nedsat.

- Kunderne i området har ikke været vant til, at der kan købes foder i butikken, og derfor besluttede vi at gøre noget aktivt for at få sparket det i gang.  Bl.a. at holde en foderaften, hvor vi kunne fortælle om vores sortiment og kombinere med lidt rådgivning omkring hestens fodring.

- Vi ville samtidig også gerne fortælle, at vi i Hornsyld Købmandsgaard arbejder sammen på tværs i organisationen på forskellige områder, bl.a. hestefoder.

Med på mødet var derfor produktkonsulent Jeanet Schelde Petersen, der rådgiver på hestefoderområdet. Hun kom med indlæg om de mange forhold, der skal tages højde for, og hun kom inde på nogle af de udfordringer, der kan være, når det gælder den optimale fodring.


Nye kunder

Ry Tømmerhandel tog kontakt til nogle hestefolk og delte invitationer ud i den nærliggende Ry Rideklub, og det endte med en gruppe interesserede deltagere i aftenen.

- Vi fik en god snak og lidt at spise, og vi fik fortalt, hvad vi kan på hesteområdet. Og vi fik nye kunder, bl.a. fra rideklubben samt andre hestefolk, som vil sprede budskabet i området.

- Stemningen var god, og der var interesse for at vi senere holder lignende møder for hestefolk, hvilket vi har planer om at gøre.

Hornsyld Købmandsgaard  sælger en række produkter fra Møllerens Hobbylager samt fra Eggersmann, som har specialiseret sig i müsliblandinger.

Ud over hestefoder forhandles der også salg af foder til andre hobbydyr, bl.a. hunde, katte, gnavere, fugle m.m.

HORNSYLD KØBMANDSGAARD A/S

Nørregade 28
8783 Hornsyld

Tlf: 75 68 73 00

Mail: post@hk-hornsyld.dk
Cvr: 45 52 08 11