Desinfektion

PDF
Tågekanon

Hornsyld Købmandsgaard lagerfører følgende sortiment, indenfor rengøring og desinfektion: KickStart2, Virocid, Bio Komplet Plus, Virksom Pulver (Virkon S), Virksom 2000, CID 2000 og Bio Totalrens + Bio gel.

Midlerne er blandt de absolut mest effektive på markedet og priserne er samtidig konkurrencedygtige indenfor hver enkelt gruppe af desinfektionsmidler. Hygiejne er et af de vigtigste værktøjer i arbejdet med at optimere produktionsresultaterne. Samtidig har vi i stigende grad oplevet problemer med bakterier og vira, som f.eks. PCV2, der forårsager PMWS. En sådan sygdom kræver flere drastiske tiltag, hvor bl.a. daglig rengøring og desinfektion spiller en stor rolle.

Drikkevand. Vandsystemet er et ofte overset kapitel, og ved en rengøring er det overraskende hvor meget Biofilm der er i rørsystemet. CID 2000 er udviklet specielt til rengøring og desinfektion af drikkevandsystemer. I vandsystemerne kan der hurtigt ske en opformering af bl.a. colibakterier, men med CID 2000 kan vi på en økonomisk måde opnå rent drikkevand. Det er ikke tilladt at bruge CID 2000 kontinuerligt med dyr i stalden.

Sæbe. Vi anbefaler naturligvis, at der anvendes sæbe i forbindelse med vask for at reducere den mængde af usynligt organisk materiale, der er tilbage efter højtryksrenseren. (Man får heller ikke en stegepande ren uden brug af opvaskemiddel.) Bio Totalrens-sæben er en meget lille investering i forhold til udbyttet. Den bruges til iblødsætning med 1,5%, og brugen vil øge effekten af den efterfølgende desinfektion betydeligt, samtidig med at vasketiden mindskes. For brugen af et desinfektionsmiddel gælder det, at overfladen skal være ren for at opnå virkning, idet organisk materiale nedbryder samtlige typer af kemiske desinfektionsmidler. Bio gel er et nyt produkt, som kan sidde længere inden afvaskning, hvilket øger effekten.

Glutaraldehydmidler. Vi har fået et nyt middel på hylden, som hedder Virocid. Det består af en kemisk ren glutaraldehyd, hvilket giver en bedre effekt overfor de uønskede mikroorganismer. Denne type glutaraldehyd bruges ligeledes i hospitalssektoren. Indholdet består udover glutaraldehyd også af kvaternære ammoniumforbindelser fordelt på to forskellige stoffer, samt alkohol og pineolie. Sammensætningen af aktivstofferne forlænger midlets kontakt med mikroorganismerne og forøger derved effekten.

Oxyderende midler. Til desinfektionsopgaver i stalde med dyr har vi flere løsninger med oxyderende midler. Der er udviklet et nyt kombinationsmiddel: KickStart 2, der er effektivt overfor bl.a. bakterier og virus, ved at producere store mængder ilt, der sprænger cellerne og nedbryder protein i mikroorganismer. Indholdet består bl.a. af hydrogenperoxid (brintoverilte), pereddikesyre og eddikesyre tensider. KickStart 2 har forskellig indvirkning på organismerne og bruges med kun 0,5 %, hvilket gør KickStart 2 meget økonomisk i brug.

I gruppen findes også Virksom 2000 Pulver, som alternativ til Virkon S. Den eneste forskel er, at prisen på Virksom 2000 Pulver, ligger 15-30% lavere. Indholdet er hovedsageligt kaliummonopersulfat og sulfaminsyre, der virker iltafgivende.

Dokumentation for effektiviteten af midlerne forefindes.

Information

HORNSYLD KØBMANDSGAARD A/S

Nørregade 28
8783 Hornsyld
Tlf: 75 68 73 00
Direkte tlf. Trælasten: 75 68 77 22
Fax: 75 68 76 41
Mail: post@hk-hornsyld.dk
Cvr: 45 52 08 11