Nyheder

Mødte mange kvægfolk på messe

Der var mange besøgende på standen, da Hornsyld Købmandsgaard den 6. marts 2019 deltog med en stand på kvægmessen Agro Nord i Messecenter Vesthimmerland.

Det var 30. gang, messen blev afholdt, og den blev besøgt af ca. 5.000 gæster. Messen holdes af Messecenter Vesthimmerland, Nordjysk Agrocenter og de fem nordlige Dansk Holstein Avlsforeninger.

- Vi kom i kontakt med rigtigt mange kvægfolk, både nuværende kunder og mulige nye kunder. Det er en rigtig god måde for os at møde kvægbrugerne på, siger produktkonsulent Elmer Krusborg fra Hornsyld Købmandsgaard.

På standen kunne man hente viden om de forskellige kvægfoderblandinger og sortimenter, og man kunne også få en snak om, hvad Hornsyld Købmandsgaard ellers kan tilbyde landmanden. Så selv om messen var en kvægmesse, var der også mulighed for at høre om svine- og fjerkræfoder.

- Købmandsgaarden er en veletableret dansk agro- og energiforretning, som også har flere trælaster, udfører skadedyrsservice samt projektering og opførelse af forskellige erhvervsbyggerier i hele DK. Derfor har vi et bredt produkt- og servicesortiment, som vi gerne fortæller messegæsterne om.

Elmer Krusborg finder det vigtigt, at Hornsyld Købmandsgaard viser flaget på kvægmessen Agro Nord.

- Messen er et samlingspunkt og en årligt tilbagevendende begivenhed for kvægbrugerne. Det er en helt speciel messe med meget stor lokal opbakning, men også gæster langvejs fra.  Her kommer den professionelle kvægbruger og orienterer sig på det faglige område.

- Det er samtidig en begivenhed, hvor hele familien typisk tager af sted på udflugt og hygger sig, og messen kører helt frem til kl. 22.00 om aftenen.

Ud over selve messen omfatter Agro Nord et skue med bedømmelser af afkomsgrupper og elitekøer af de fire danske malkeracer, og der er også mønstringskonkurrencer.
Begge udstillingshaller er fyldt til bristepunktet med det sidste nye udstyr og tilbud til det moderne kvægbrug.

- Messen levede til fulde op til vores forventninger, og vi mødte mange kvægbrugere, der kom til os med åbent sind og spurgte til, hvad vi kunne tilbyde dem, siger Elmer Krusborg.

Information

HORNSYLD KØBMANDSGAARD A/S

Nørregade 28
8783 Hornsyld
Tlf: 75 68 73 00
Direkte tlf. Trælasten: 75 68 77 22
Fax: 75 68 76 41
Mail: post@hk-hornsyld.dk
Cvr: 45 52 08 11